Torvehallerne / Spritfabrikken
Torvehallerne / Spritfabrikken er et helt særligt sted i Aalborg, hvor historien bølger mellem væggene og sætter sig i sjælen. Her havde vi vores første koncert i april 2026, og vi kommer til at lave mange flere. Både udendørs og indendørs.
Dette venue er ligeså råt, som Voergaard Slot er smukt. Både fabrikkens og slottets bygningsmasser er gamle og historietunge, men med to meget forskellige afsæt – arbejderne og adelen.
Potentialet på Spritfabrikken er enormt, og det bliver en god løftestang for stedet, når Kunsthal Spritten åbner i 2027.