JOHNNY LOGAN & FRIENDS – LIVE PÅ FUN ART
-
14. maj 2027
- Dørene åbnes
- 19:00
- Start
- 20:00
Fun Art Blokhus, Blokhus
Der er kunstnere, man husker for en sang. Og så er der Johnny Logan.
Med klassikere som “What’s Another Year”, “Hold Me Now” og “Why Me?” har Johnny Logan skrevet sig ind i europæisk musikhistorie – og nu kan han opleves live på Fun Art i Blokhus.
Johnny Logan har gennem årtier haft et helt særligt forhold til Danmark. Albummet Irish Connection, indspillet herhjemme med danske musikere, blev platin i Danmark og blev begyndelsen på en lang række populære danske koncerter. Efterfølgende udgav Johnny Logan albummet ”It Is What It Is” , som også blev en stor succes herhjemme.
På Fun Art går han på scenen sammen med FRIENDS – det danske band, der gennem mange år har været med til at skabe lyden omkring Johnny Logans danske koncerter.
Publikum kan glæde sig til en aften, der både rummer de store hits, musikken fra The Irish Connection og It Is What It Is + nyskrevne numre og naturligvis de sange, der gjorde Johnny Logan til den eneste artist, der har vundet Eurovision tre gange som sanger og sangskriver.
Og på Fun Art kommer man helt tæt på.
Med kun 950 siddepladser bliver det en koncert, hvor en af Europas mest markante Grand Prix-stemmer kan opleves i rammer, der giver plads til både musikken, historierne og nærværet.